Salg er i bund og grund en meget diffus størrelse. Det er en sammenblanding af en lang række kompetencer, hvor bl.a. kommunikation, købmandskab og forhandling er bærende elementer. Som med alt andet er salg noget, som man kan lære. At blive en dygtig sælger kræver viden, både om kunsten at sælge og produktet, som man ønsker at afsætte, ihærdighed, når man vil omsætte det tillærte til erfaring og en klippefast tro på, at det nok skal lykkes, hvis man bare banker flere døre ind.

En sælger er ikke bare en sælger. Den gode sælger tager afsæt i kundens behov og matcher dette med virksomhedens mål. Der findes derfor flere typer af sælgere. En virksomhed, der sælger IT-sikkerhedsløsninger til C25 og en sælger, der sælger avisabonnementer til private husstande, er to vidt forskellige typer af sælgere, der hver især trækker på sin værktøjskasse. Qua dette tager det gode salgskursus altså afsæt i det, som du gerne vil sælge og de behov, som du gerne vil løse.

Salgskursus hos din virksomhed

Vil du blive en dygtigere sælger? Så findes der et salgskursus til dig. Salgskurset kan både foregå i et dertil indrettet kursuslokale, men kan også fungere som decideret salgstræning, hvor underviseren kommer ud til jer i virksomheden, gennemgår teori og værktøjer, hvorefter vedkommende lytter til jeres tilgang til salget. Herefter får I værdifuld sparring og feedback der kan højne sælgerens succesrate betydeligt.

Salgskurser

Hvad får du ud af et salgskursus?

På et salgskursus vil du blive bedre til at danne rapport med kunden og pejle dig ind på dennes ønsker. Du vil lære at tænke i behov og løsninger og dygtiggøre dig inden for den salgsdisciplin, der er din foretrukne. Et salgskursus kan gøre underværker for dig både professionelt og privat.