Presse

Pressemeddelelse 29/4-2020

Håndsrækning til selvstændige kursusudbydere fra
ny kursusportal

Selvstændige kursusudbydere skal stå stærkere og være klar til at genoptage en
hverdag med fysisk fremmøde, læring og opkvalificering efter corona-krisen. Derfor
kan alle kursusudbydere gratis og uden forpligtelser få en partneraftale på
Kursusoversigt.dk.

Sådan lyder budskabet fra makkerparret Kristian Westfall og Martin Østergaard, der
driver det nye website kursusoversigt.dk. Portalen formidler kontakten mellem
kursusudbydere og kursister inden for blandt andet kommunikation, HR, handel, IT,
salg, ledelse og iværksætteri.

“Nogle af de selvstændige, der er ramt allerhårdest af corona-krisen er dem, der
afholder kurser, hvor der er fysisk fremmøde. Det marked ligger naturligvis helt dødt i
den her periode. Heldigvis kommer der en hverdag igen, og der kan
Kursusoversigt.dk være behjælpelig med igen at skabe kontakt mellem
kursusudbydere og kursister,” siger Kristian Westfall.

Kursusudbydere kan derfor frem til d. 15. maj 2020 oprette en profil og lægge kurser
på portalen med 100 procent rabat. Partner-aftalen er herefter gratis frem til 31. juli.
Der er ingen binding eller omkostninger forbundet oprettelsen.

“Alt i alt er det en god, gratis og helt risikofri mulighed for at få noget trafik til sin
hjemmeside og måske nogle kursusbookinger ind til den anden side af
sommerferien, som man ellers ikke ville have fået,“ siger Martin Østergaard.

Platformen er tiltænkt som et målrettet og effektivt alternativ til annoncering på
Facebook, LinkedIn og Google, som mange soloselvstændige bruger med blandet
held.

Kursusoversigt.dk bliver lanceret før planlagt, da der har været mange henvendelser
fra stifternes netværk om muligheden for at styrke sig til efter corona-krisen.

“Vores website er ingenting uden gode og glade kursusudbydere, men lige nu er der
desværre ikke mange selvstændige kursusudbydere, der smiler af situationen.
Forhåbentlig kan de stå stærkere som partnere på kursusoversigt.dk, når vi sammen
er kommet gennem corona-krisen,” slutter Kristian Westfall.

Læs pressemeddelelsen.