Beskrivelse

Podcast som en pro – kort fortalt

På dette intensive kursus, der strækker sig over tre dage, er du i mesterlære som podcaster. Du lærer hvordan du bygger en lytteværdig podcast op, du lærer at redigere i programmet Hindenburg, du lærer af klippe i interviews og fade i musik, og du lærer om, hvad podcasthosting er og kan.

Hvorfor skal du deltage?

Hvis du leger med tanken om at skabe din egen podcast, hvis du allerede har din egen podcast men vil have den til at lyde professionelt eller hvis du arbejder i en større virksomhed og skal skabe podcasts inhouse, er Podcast som en pro det ideelle kursus for dig. Du kommer hele vejen rundt i podcastens spændende verden og lærer en masse, som du kan tage med dig i dit arbejde med podcasts fremover.
Hovedfokus i kurset er redigering i programmet Hindenburg – men vi kommer også ind på mange andre forskellige emner. I løbet af de tre dage får du klippeopgaver, du skal løse. Du kan også medbringe dine egne optagelser, og så arbejder vi ud fra dem.

Hvor foregår det?

Det foregår hos dig – enten hvor du bor eller i din virksomhed. Skal du bruge eksterne lokaler, kan dette ordnes, men der kommer en mérpris for lokaleleje oveni prisen for kurset.

Hvad skal du kunne på forhånd?

Du skal ikke kunne noget i forvejen. Kurset bliver skræddersyet til dit nuværende niveau. Du får materialer og opgaver, så du kan sætte dig ind i podcastuniverset, før vi går i gang.

Hvad skal du have med?

• Egen PC eller Mac (undervisningen foregår på pc men vi har shortcuts til Mac også)
• Høretelefoner (behøver ikke være professionelle – bare du kan høre hvad der foregår)
• Mus (der er mange shortcuts du kan bruge, men mus er et must i Hindenburg)

Hvem er din underviser?

Anette Hallstrøm, selvstændig podcastproducer i Hallkom og med en fortid som studievært og journalist i blandt andet Danmarks Radio. Anette producerer og redigerer podcasts for blandt andre medicinalfirmaet Bayer, Gjensidige Forsikring, DitBarnsFremtid, Sustain Daily og Bæredygtig Business.

Interesseret i at læse mere?
Placering
Kontakt kursusudbyder

    Følg kursusudbyder på sociale medier