Beskrivelse

Hvorfor skal du deltage?

LinkedIn er efterhånden blevet en moden og effektiv annonceplatform. Den endelige opdatering af annonceplatformen skete i februar 2019. Hvis din målgruppe typisk er aktive erhvervsfolk, så er LinkedIn en af de gode steder at være. Vil du lære at annoncere og ramme din målgruppe med fx videoannoncering, lead annoncer eller karruselformat som du måske kender fra Facebook?

Du skal deltage, fordi du vil blive klogere på annoncemuligheder, og de forskellige muligheder en virksomhedsside giver dig adgang til.

I sidste kvartal af 2018 er LinkedIn gået live med det nye side design og via mobilapp’en kan man nu styre sin virksomheds LinkedIn side. På kurset kommer du til at arbejde med både virksomhedssiden og annoncering i praksis.

Det er min erfaring, at de fleste lærer bedst, når de har haft “fingrene i maskinen”Kort sagt – hvis du ønsker at gøre din LinkedIn indsats mere målbar og målrettet. Så er dette dagskursus skabt til dig.

Hvordan foregår det?

På kurset kigger vi helt lavpraktisk på hvordan din LinkedIn virksomhedsside kan opbygges og ikke mindst hvordan du måler på effekten af dine opdateringer. Der undervises og der er afsat tid til, at du som kursist tilpasser din LinkedIn virksomhedsprofil med det samme.

Du skal medbringe en PC eller Mac, så du kan arbejde på din side. Der er naturligvis hjælp at hente fra underviseren undervejs på kurset.

Vi gennemgår ligeledes annonceringsmulighederne og vi dykker ned i de metoder der er til at målrette dine betalte opslag til den ønskede målgruppe. På LinkedIn kan du fx. målrette mod personers titel – så du kan ramme præcis dem du går efter.

Uden smarte buzzwords

Du behøver ikke at forstå marketingsbegreber som CPC og CPM. Tingene bliver forklaret på godt vestjysk så du forstår af måle effekten af din indsats. Både med organiske og med betalte opslag.

Kursuspris

Kursuspris

1869 kr.
Interesseret i at læse mere?
Placering
Kategorier
Kontakt kursusudbyder

Følg kursusudbyder på sociale medier