Beskrivelse

At lede sine medarbejdere handler blandt andet om at kunne påvirke, inspirere og motivere gennem kommunikation. Men hvordan kommunikerer lederen mest hensigtsmæssigt for at gøre netop det? Det handler dette kursus om.

Der er fokus på de små og store taler, lederen holder hver dag. For ledertalerne har et helt særligt potentiale for at bidrage til medarbejdermotivationen.

Er du en virksomhed eller en organisation og interesseret i et kursus for dine medarbejdere/medlemmer? Dette standardkursus kan skræddersyes til dine ønsker og behov. Kontakt udbyder og hør nærmere om dine muligheder.

Vellykket ledelseskommunikation er i disse år vigtigere end nogensinde. Danske virksomheder konkurrerer i højere grad end tidligere på viden og kreativitet, og det kreative vidensarbejde udføres af de højtspecialiserede medarbejdere – om hvem det siges, at deres primære årsag til at gå på arbejde, er at føle sig motiveret.

Ledelseskommunikation er det ideelle værktøj til at påvirke medarbejderens oplevelse af arbejde og arbejdsplads. Særligt den mundtlige ledelseskommunikation – ledertalen. Den høje grad af nærvær, som opstår, når taler og tilhører er bundet til samme tid og rum, gør den mundtlige kommunikation ideel til at inspirere, begejstre og motivere.

Ledere holder allerede et væld af taler: Alt fra den korte, rammesættende mødeindledning over præsentationen af nye medarbejdere til de store state of the union-taler, hvor de langsigtede mål og strategier præsenteres. Men er talerne gode nok til at opnå den ønskede effekt?

Kursets indhold

På dette kursus bringes 2000 års retorisk lærdom i spil for at give deltageren redskaber til at tilrettelægge og fremføre sin tale mest hensigtsmæssigt. Deltageren lærer at målrette sin tale de værdier, som de medarbejderne motiveres af, at strukturere talen hensigtsmæssigt og at fremføre den overbevisende.

Undervisningen veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser og feedback.

Målet er, at deltagerne ved kursets afslutning skal holde en kort ledertale, hvor de anvender de værktøjer, de har lært i løbet af kurset, og får kvalificeret feedback på talen fra både holdets deltagere og kursets underviser, som er cand.mag. i retorik.

Det får du ud af kurset

Hvis dine medarbejdere ikke handler på baggrund af det, du som leder siger, er du reelt ude af stand til at lede. Kurset forbedrer dine evner til at påvirke med dine ord, og det klæder dig på til at sætte dig igennem med dine ledertaler.

Et gennemgående fokus er, hvordan du med dine taler kan motivere de højtspecialiserede medarbejdere, hvilket kan være afgørende for, at dit team performer på højeste niveau.

Det får din arbejdsplads ud af kurset

Enhver organisation har interesse i motiverede medarbejdere. Værdien af, at de højtspecialiserede medarbejdere er motiverede, viser sig både økonomisk og i medarbejdernes trivsel. Nogle højtspecialiserede medarbejdere er villige til at investere meget store mængder tid og energi i deres arbejde. Konsekvensen af demotivation kan være, at medarbejderne i stedet yder minimalt, hvis de oplever, at deres tid og energi er bedre givet ud andre steder. For den enkelte medarbejder kan en længere periode med demotivation i værste fald føre til stress og depression.

Derfor er det værd at investere i at give den enkelte leder kommunikative værktøjer til at kunne sætte de optimale rammer for de højtspecialiserede medarbejderes motivation.

Placering
Kontakt kursusudbyder

Følg kursusudbyder på sociale medier